Slip bachelorerne fri!

Indlæg bragt i Politiken 8.oktober

 

Af Søren Toft, folketingskandidat (V), København

Det er bestemt spændende at høre statsminister Anders Fogh Rasmussen fremlægge en både visionær og konkret tipunkts-handlingsplan, der skal skaffe flere danskere i arbejde de kommende år. Der er dog et 11. punkt, som jeg savner i handlingsplanen: Bedre udnyttelse af den store ressource, som findes blandt de studerende.

Den offentlige sektor bør i langt højere grad begynde at ansætte bachelorer end i dag. Mere konkret bør regeringen undersøge, hvilke stillinger i det offentlige – især i kommunernes, regionernes og i statens administration – man uden større vanskeligheder kan ansætte medarbejdere i med en tre-årig universitetsuddannelse frem for medarbejdere med en hel kandidatuddannelse.

Sandheden er jo den, at man i mange jobs – både i det offentlige og private – slet ikke behøver 5-7 års akademiske studier for at bestride funktionerne fuldt ud tilfredsstillende i det daglige. Arbejdsgiverne ansætter i virkeligheden kandidater i dag i alt for mange stillinger, hvor medarbejderne viser sig at være overkvalificeret – og det er jo spild af tid og gode kræfter.

Bachelor-arbejdskraft bliver brugt med stor succes i lande som USA og UK. Her er det faktisk helt normalt, at de studerende stopper studierne efter bachelor-uddannelsen for at tjene penge til dagen og vejen og få arbejdserfaring i bagagen. Mange vender så tilbage til universitetsstudierne på et senere tidspunkt.

Da jeg på et tidspunkt selv læste en kandidatgrad i Boston, havde hovedparten af mine amerikanske medstuderende allerede tilbragt adskillige år ude i det pulserende arbejdsliv. Ikke nok med at de havde den fordel, at de rent faktisk viste, hvordan vilkårene var ’ude i den virkelige verden’. De var også langt mere bevidste om, hvad de selv kunne, og hvad de ville med/ville have ud af deres mastergrad.

Jeg er overbevist om, at sådan et nyt forløb – hvor de studerende hopper ind og ud af studierne – også vil styrke universiteterne, idet mange kandidatuddannelser vil få et langt mere professionelt og praksisbaseret indhold end i dag. De studerende vil få en god løn i stedet for SU, og mange vil komme tilbage til universiteterne med en reel arbejdserfaring, der kan bringes i spil i undervisningen – og samtidig kræve af universiteterne, at de skal forholde sig mere konkret til de udfordringer, som man slås med ude på dagens arbejdsmarked. Alle vil vinde ved den model.

Samfundet vil kunne hente flere tusinde ekstra medarbejdere 1-3 år tidligere ind på arbejdsmarkedet i de kommende år. Dette vil i sig selv skabe mange tusinde nye arbejdspladser. De studerende begynder at betale skat langt tidligere end i dag og dermed får statskassen også en stor gevinst ud af det.

I mange private virksomheder har man da også indset dette for længst: At det gælder om at lade kompetencer og opgaver gå hånd i hånd – hellere ansætte en billigere arbejdskraft med lidt færre kompetencer, for resten kan alligevel læres i jobbet.

Dette var vel oprindeligt også tanken bag bachelor-reformen i 1980’erne, men Bertel Haarders reform fik aldrig luft under vingerne dengang. I dag er situationen en helt anden. Der er utroligt stor efterspørgsel efter arbejdskraft – lad os dog kigge på tingene med friske øjne.